Svendborgprojektet – idrætsskole
Rantzausminde Skole har været en del af Svendborgprojektet siden 2008. Dette betyder, at eleverne fra 1. – 6. klasse har 270 min’s idræt og bevægelse /uge. På vores skole betyder det 5 timer/uge i sommerhalvåret og 4 timer/uge i vinterhalvåret.
De første 3 år var skolen sammen med 6 andre skoler i Svendborg tilknyttet et af verdens største og længstvarende forskningsprojekt af denne art, ledet af Niels Wedderkop. Forskningsprojektet vægtede forskning inden for type-II-diabetes, hjertekar-sygdomme, skader, rygproblemer, knogleudvikling og motorik.
Sport & uddannelse, Svendborg Kommune
✓ Børnene har en markant lavere risiko for at udvikle livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme og type II diabetes
✓ BMI finder ikke 50 % af de fede børn – måling af livvidde bedre end BMI (fejlprocent ca. 11)
✓ Børnene bliver mindre fede
✓ Børnene bliver sundere og stærkere på alle parametre
✓ Børnene får færre skader i skole og fritid
✓ Børnene har lavere risiko for rygproblemer
✓ Børnene får stærkere knogler
✓ De børn der har mest brug for et sundhedsmæssigt løft har størst gavn af den ekstra idræt
Som følge af forskningens resultater har kommunalbestyrelsen besluttet, at alle skoler i Svendborg har idræt og bevægelse i 270 min/uge for 0. – 6. kl.