• Udgangspunktet for undervisningen på skolen er, at alle elever ved skolestart inddeles i faste klasser.

• Klassen skal være det centrale omdrejningspunkt for eleven i undervisningen.

• Holddannelser, fællestimer, temauger m.v. benyttes som et supplement til undervisningen i de faste klasser.

• DANNELSE AF KLASSER:

  I prioriteret rækkefølge lægges følgende til grund, når der dannes klasser:
  1. Nogenlundeligeligfordelingafdrengeogpiger.

  2. Klasserneskalværenogenlundeligestore.

  3. Dersamarbejdesmedderelevantebørnehaver.

  4. Børn med ældre søskende på skolen fordeles mellem klasserne.

• Selv om klassedannelsen efter folkeskoleloven først skal finde sted op til 1. klasse, finder klassedannelsen sted i maj måned forud for at børnene begynder i børnehaveklassen. Denne klassedannelse evalueres ved efterårsferien, og den videreføres i 1. klasse – med mindre helt særlige forhold taler imod dette.

• Klassedannelsen revurderes generelt før børnene begynder i 4. klasse – og ændres hvis der er væsentlige pædagogiske og/eller praktiske forhold, som taler for en ændret klassedannelse. Ændringer i klassedannelsen mellem de øvrige klassetrin skal undgås, med mindre helt særlige forhold taler herfor.

• KLASSEDENNELSE PÅ KOMMENDE  7. ÅRGANG: 
  Klasserne på kommende 7. årgang skal sammensættes med elever fra begge skoler. Sammenlægningen skal ske efter de gældende principper. Udover de almindelige principper skal der tages højde for en nogenlunde ligelig fordeling mellem elever fra Vestre og Rantzausminde Skoler.

Mål, principper, retningslinjer og finansiering i forbindelse med lejrskoler, ekskursioner og øvrige elevaktiviteter

• Lejrskoler, ekskursioner og øvrige elevaktiviteter skal have et fagligt og socialt indhold, da det er en integreret del af skolens undervisning. Der er mødepligt for elever
• Destination og fokusområde for lejrskoleophold besluttes primært af lærerne, elever er medbestemmende om indhold og form
• Lejrskoler i Danmark og på udveksningbasis prioriteres højt
• Klasserne opfordres til at rejse sammen eller parvis
• Lejrskolen på 5 dage finder sted i slutningen af 8. klasse eller starten af 9. klasse
• Ledelsen skal godkende rejsemål, indhold og økonomi og finansieringen kan hvert år tages op til revision i skolebestyrelsen

FINANSIERING

• Skolen finansierer lejrskoleophold
• Tilskud til lejrskoler fastsættes i skolens årlige budget
• Der kan desuden opkræves 75 kr. pr. elev pr. dag til kost, som betales af hjemmet
• Opsparing via klassekasser skal som udgangspunkt ikke finansiere lejrskoler

VARIGHED AF LEJRSKOLER

0. til og med 3. årgang kan benytte vindebyøre som dagsudflugter i den givne uge, skolen får den tildelt. Dog har 2. og/eller 5. årgang fortrinsret, hvis den benyttes som lejrsole

• 2. årgang: 1  overnatning / 2 dage / 2 lærere pr. klasse
• 5. årgang: 2 overnatninger / 3 dage / 2 lærere pr. klasse
• 6. årgang: 1 overnatning / 2 dage / 3 lærere pr. årgang (fælles med Vestre Skole)
• 7. årgang: 1 overnatning / 2 dage / 2 lærere pr. klasse (sammenrystning af nye klasser)
• 8/9. årgang: 4 overnatninger / 5 dage / 2 lærere pr. klasse

Samarbejdet mellem skolen og hjemmet holdes løbende. Hvis der er brug for en drøftelse af barnet, kontaktes skolen eller hjemmet, og i fællesskab findes løsninger. Samtalerne skal give en tæt og kvalificeret dialog om det enkelte barns læring og trivsel.

Undervisningsministeriets oversigt over udfærdigelse af elevplaner i fagene på årgangene danner udgangspunkt for faglærernes deltagelse i trepartssamtalerne efterår og forår. Forældrene vil på førstkommende forældremøde få en oversigt over, hvilke lærere der deltager hvornår.

ELEVPLANER
Elevplanen er et redskab i den professionelle og åbne dialog mellem elev, lærere og forældre om elevens faglige niveau og alsidige udvikling.
Alle elever i folkeskolen skal have en elevplan, som understøtter en systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Elevplanen skal være digital og indeholde fremadrettede læringsmål, status og opfølgning Elevplanen skal have fokus på at udfordre og afklare elevens uddannelsesvalg.

SKOLE- HJEMSAMTALER

0. – 3. kl.:
På førstkommende forældremøde aftales, hvad samtalerne skal bruges til, og hvornår det er hensigtsmæssigt med to- eller trepartssamtaler.

4. – 9. kl.:
Trepartssamtaler, med mindre andet er aftalt ml. skole og hjem.
* to-partssamtaler er samtaler, hvor forældre og lærere/pædagoger deltager
* tre-partssamtaler er samtaler, hvor forældre, elev og lærere/pædagoger deltager

• 0. klasse
  Børnehaveklasselederne afholder 2 samtaler i løbet af året – efterår og forår
• 1.-3. klasse
  Der afholdes 2 samtaler. Klasselæreren, matematiklæreren og skolepædagoger deltager i begge, samt de faglærere, der skal udfærdige elevplaner.
• 4.-8. klasse
  Klasselæreren deltager i begge samtaler. Faglærerne deltager efter undervisningsministeriets oversigt over udfærdigelse af elevplaner.
• 9. klasse
  Dansk- og matematiklæreren deltager i trepartssamtalen i november mhp. elevernes uddannelsesvalg. Derefter afholdes samtaler for de elever, der ikke er uddannelsesparate/ uafklarede om uddannelsesvalg.

Faglig fordybelse, skriftlige opgaver og lektier
Faglig fordybelse og lektiehjælp
De i Lov om Folkeskolen benævnte begreber faglig fordybelse og lektiehjælp vil fremover på Rantzausminde Skole blive benævnt studietid.
Lovgrundlag:
§ 15 stk 2: Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.
Hensigt/formål:
Under henvisning til udsendt materiale fra UVM august 2015 er formålet med faglig fordybelse og lektiehjælp:
 Styrke læringen og trivsel for alle
 Understøtte læringsmål fra fagene
 Element der er fuldt integreret i den samlede undervisning
 Differentiere i en længere og varieret skoledag
Principper:
 Der skal skabes sammenhæng mellem det fagopdelte undervisning og faglig fordybelse
 For 1. – 6. årgang tilstræbes det at læreren/pædagogen, der varetager faglig fordybelse
kender klassen i forvejen.
 For 7. – 9. årgang tilstræbes det, at det er læreren der skal undervise klassen i den
efterfølgende lektion, der varetager undervisningen i faglig fordybelse
 Den konkrete organisering af faglig fordybelse bygger på et grundlæggende princip om, at
det skal være indholdet, der konstituerer organiseringen
Mulighedsfelt:
Faglig fordybelse kan indeholde:
 Talentindsats
 Differentierede forløb
 Hjælp og støtte til de fagligt svage elever
 Vejledning
 Holddannelse
 Bevægelse
 Læsebånd
 Fordybelse
 Sproglig opmærksomhed
 Venskabsvenner
Skriftlige opgaver
I mange af fagene på Rantzausminde Skole vil der være skriftlige opgaver. Opgaverne vil primært blive lavet på skolen i timerne, hvor eleverne har mulighed for at få hjælp og vejledning hos lærerne, men eleverne skal også forvente, at der skal bruges tid derhjemme på de skriftlige opgaver.
Når vi vælger at arbejde med de skriftlige opgaver på klassen er det for at lære i skriveprocessen. Eleverne vil møde forskellige former for skriftligt arbejde og dermed også forskellige former af skriveprocesser på skolen.
Lektier:
Lektie skal forstås og ses som en elevstyret del af læringsprocessen, hvor undervisningsstof bearbejdes, repeteres eller forberedes selvstændigt af eleven eller i grupper, eventuelt med støtte fra det pædagogiske personale til, hvordan der kan arbejdes med stoffet/læringsmål.
Eleverne får lektier for når det vurderes at have en positiv effekt på læringsudbyttet. Følgende 10 gode råd fra forskningen er udgangspunktet.
1. Lektie har et tydeligt formål og eleverne har klar forståelse af mening, relevans og læringsudbytte heraf
2. Lærerne kommunikerer forventninger tydeligt til elever og forældre
3. Tydeligt link mellem lektier og det stof der arbejdes med i skolen
4. Sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau
5. Lektier varierer i form og indhold
6. Indhold og form af lektie er forberedt af læreren
7. Lektie tildeles ikke i slutningen af timen
8. Lektier må ikke bruges som straf
9. Omfanget af lektierne er balanceret og koordineret på tværs af fag
10. Eleverne får feedback på lektier