Politikker
En skole for livet
Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for de tre hovedfagområder - humanistisk, naturvidenskabeligt og praktisk/musisk. Elever skal styrke lysten til at lære baseret på fagligt lærende fællesskaber, hvor vi tager ansvar for hinanden, respekterer den enkelte og inkluderer alle i fællesskabet. Det sker med afsæt i hver enkelt elevs potentiale for at lære, hvorved eleven foreberedes til samfundsdeltagelse og demokrati.
Ligeværd gennem gensidig respekt – som grundlag
for en positiv selvfølelse.
Tryghed som fundament for læring, trivsel og udvikling.
Ansvarlighed i forhold til sig selv, omgivelserne
og det daglige arbejde på skolen.
Livsmod som lyst til oplevelser, udfordringer og
forandringer.
Målsætning
Eleverne skal have forståelse for værdien af gode omgangsformer.
Der skal være plads til forskelligheder, og den enkeltes rettigheder skal respekteres.
Den enkelte elev skal forstå, at de fungerer i et fællesskab med de krav dette stiller.
Vi accepterer ikke mobning.
Sociale spilleregler:
Du skal opføre dig ordentligt og vær mod andre, som
du vil have, andre skal være mod dig.
Du skal være aktiv og kunne arbejde sammen med respekt
for andre.
Du skal tale pænt til andre.
Du skal passe godt på skolen og skolens ting.
Hvad gør vi ?
Elever og forældre involveres løbende i arbejdet med at skabe et godt socialt miljø på
skolen og:
Hver klasse udarbejder sammen med klasselæreren sociale spilleregler.
De enkelte fællesrum udarbejder ordensregler og synliggør dem.
Klassens sociale liv tages op på forældremødet en gang om året med udgangspunkt i
den sociale målsætning for klassen.
Specialcenteret kan yde råd og vejledning med henblik på at styrke klassemiljøet.
Mobbepolitik for Rantzausminde skole
Vi accepterer ikke mobning, og vi forventer, at alle elever, forældre og voksne på skolen
aktivt medvirker til at forebygge mobning.
Hvad er mobning ?
Når et barn udsættes for gentagne målrettede drillerier.
Mobning kan komme til udtryk på flere forskellige måder f. eks.
verbal (f.eks. øgenavne)
social (f.eks. at blive holdt udenfor)
materiel (f.eks. at få ødelagt sine ting)
psykisk ( f.eks. at blive truet eller tvunget til noget)
fysisk ( f.eks. at blive slået eller sparket)
Hvem bliver mobbet?
Enhver kan blive mobbet – både børn og voksne.
Hvorfor mobber man?
Man mobber af flere forskellige grunde f.eks.:
man er jaloux
man bliver selv mobbet
man vil være sej ( mest drenge)
man vil skabe sig sammenhold (mest piger)
man vil vise sig
man vil have opmærksomhed
man vil afreagere
klasselæreren / pædagogen tager en samtale med de involverede elever
ledelsen og forældrene inddrages
elevernes øvrige voksne på skolen informers
de involverede elevers trivsel beskrives
de involverede elever, forældre og voksne på skolen mødes og aftaler
handleplaner, som følges op efter en periode
Der er situationen som er afgørende for, hvilke muligheder vi vælger
Forældrene :
forældre kontakter lærerne / SFO-personalet, når problemet opstår
forældrene er gennem dialog med hinanden og skolen med til at løse problemer
i klassen
Det er vigtigt, at alle forældre føler et fælles ansvar for at være med til at
løse situationen
Signaler på mobning kan være:
Pludselig forandret adfærd, ofte flere signaler samtidig.
Ikke at ville ud i frikvartererne
Voldsomme uforståelige reaktioner
Tristhed, indadvendthed
Pjækkerier
Ændring i de faglige reaktioner
At søge en påfaldende voksenkontakt
At få uforståelige fysiske reaktioner som f.eks. hoved– og mavepine
Hyppige natlige mareridt
Sengevædning
Manglende lyst til at fortælle forældrene om skolelivet
og generelt manglende selvværd
Hvad gør vi i tilfælde af mobning:
Skolen:
Klasselæreren / pædagogen tager en samtale med de involverede elever
Ledelsen og forældrene inddrages
Elevernes øvrige voksne på skolen informeres
De involverede elevers trivsel beskrives
De involverede elever, forældre og voksne på skolen mødes
og aftaler handleplaner, som følges op efter en periode
Forældrene:
Forældrene kontakter lærerne / SFO-personalet, når problemet opstår
Forældrene er gennem dialog med hinanden og skolen med til at løse problemer i klassen
Det er vigtigt, at alle forældre føler et fælles ansvar for at være med til at løse situationen.
Rantzausminde Skole – handicapvenlig skole
Rantzausminde Skole har siden skolens start i 1982 haft fysisk handicappede elever integreret i klasserne.
Skolen er etplans med brede gange, ramper og handicaptoiletter – én af byens mest
handicapvenlige skole.
Målsætning for elever med fysisk handicap
Målsætningen er, at elevernes kompetencer skal styrkes så meget, som overhovedet muligt. Eleverne skal
gøres så selvhjulpne som muligt. Den fysiske træning skal være en del af hverdagen – alle elever – uanset
fysisk handicap – deltager fx i idrætsundervisningen. En uddannet idrætslærer er tilknyttet den handicappede.
Funktionslærer
Skolen har en funktionslærer, som er rådgivende og koordinerende i forholdet mellem skolen og hjemmet.
Funktionslæreren er den centrale person på handicapområdet og er således ”tovholder” for handicapgruppen.
Praktisk medhjælp
Skolen har et team af praktiske medhjælpere, som der kan hentes hjælp fra. Hvert barn får en
kontaktperson, men ikke nødvendigvis den samme person i hele skoleforløbet.
Den praktiske medhjælper støtter barnet, så det har mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med
de øvrige elever. Der kan dog opstå enkelte situationer, hvor barnet ikke kan deltage pga. dets handicap.
For yderligere oplysning:
Konst. viceskoleleder
Troels Segel
troels.segel@svendborg.dk
6223 6061
Konst. viceskoleleder
Birgitte Østergaard
birgitte.ostergaard@svendborg.dk
6223 6002
Hvad gør vi?
Når skolen mister – en elev – en lærer.
Når ovenstående erfares, orienteres ledelsen straks og ledelsen koordinerer herefter alle tiltag samt
orientering til berørte. Klasselæreren evt. sammen med en anden ressourceperson kontakter hjemmet for at finde ud af:
Hvad skal der gøres.
Hvilken rolle skolen skal påtage sig?
På skolen vil:
en lærer, der kender eleverne godt, være i tæt kontakt med dem de første dage
klasselæreren være i klassen når de første elever kommer i skole efter dødsfaldet
skolen orienterer kammerater, kollegaer og forældre
skolen sørger for at ingen elever går hjem til et tomt hus
Alle omkring de berørte er opmærksomme på de reaktioner krisen kan give og sørger for at give de berørte
mulighed for at tale om tabet.
Opfølgning/yderligere bearbejdning sker kun efter aftale med efterlevende voksen
og/eller barn.
Når et barn mister – en af de nærmeste.
Når ovenstående erfares, orienteres ledelsen straks og ledelsen koordinerer herefter alle tiltag samt orientering
til berørte.
Skolen kontakter hjemmet for at aftale:
hvad skal der gøres,
hvor længe bliver eleven hjemme
hvem skal orienteres yderligere
hvilken rolle skal skolen påtage sig, orientering af
kammerater m.m.
Kaotiske situationer (skilsmisse, alvorlig sygdom o.l.)
Når ovenstående erfares, orienteres ledelsen straks og de koordinerer herefter alle tiltag samt
orientering til berørte.
Klasselæreren kontakter hjemmet for at finde ud af:
hvilken rolle skal skolen påtage sig, herunder orientering af klassekammerater
Når ”det der ikke må ske” sker, skal disse planer fungere som en art retningslinjer der sikrer et minimum af
handling i menneskeligt alvorlige sammenhænge som dødsfald, skilsmisse, krise og andre kaotiske
situationer.
Husk altid, hvad enten du er forældre eller medarbejder at informere skolens ledelse når situationer af
denne art opstår.
