Den digitale hverdag



En hverdag med mobiltelefon, tablets, computere eller ligefrem kunstig intelligens kan byde på uventede digitale forstyrrelser og udfordringer, men samtidigt leverer den også digitale muligheder.

Vi husker det. I gamle dage foregik IT i undervisningen i et afsidesliggende lokale på skolen. Tunge gråhvide stationære computere stod nok så pænt på ræd og række. De havde ikke meget power i processoren, de fyldte godt i landskabet og gav ikke adgang til uendelige underholdningstilbud på internettet. Siden har den teknologiske udvikling ændret på dette. I dag er mangfoldigheden af skærme og styresystemer stor – også i klasseværelset. Som skole har vi gavn af de mange muligheder teknologien giver, og vi kan se at det hjælper elever med at udfolde deres potentialer. I mange tilfælde opnår mange elever en bedre udbytte af undervisningen. Det betyder dog ikke, at vi betragter teknologien som en overnaturlig kraft, hvor alt hvad der er nyt og pludseligt muligt bliver ophøjet til at være den eneste vej frem. Hos os bruger eleverne bøger i undervisningen, men de bruger også IT. Alt med måde.

De digitale muligheder er en naturlig del samfundet og derfor også en del af folkeskolen. De digitale læremidler er et hjælpemiddel til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Brugen af IT i skolen er målsat af Ministeriets faglige mål for undervisningen. Svendborg Kommune har vurderet, at med den stigende udnyttelse af digitale undervisningsmidler er det optimalt, at elever medbringer eget udstyr til brug i undervisningen. Derfor kan alle elever i hele kommunen medbringe deres egen computer (eller device) i skoletasken. Elever som ikke ønsker at medbringe deres egen computer, har muligheden for at få en stillet til rådighed af skolen. Computere, tablets m.m. kaldes tilsammen for devices. Når vi som skole taler om, at elever tager deres egne devices med i skole, kaldes det Bring Your Own Device (BYOD).

En ting er læring og kompetencer, en anden er den digital dannelse. Elever skal i løbet af deres tid i skolen udvikle digitale kompetencer, som for eksempel at kunne indsamle relevant viden på internettet, samtidigt med at de skal forholde sig kritisk til det massive bombardement af informationer, som indledes i det øjeblik de logger på internettet. Eleverne bruger de digitale muligheder til at være kreative, skrive opgaver og skabe præsentationer. Det velkendte papirhæfte er blevet erstattet af pdf-formatet. Skoletasken er ikke længere kistetung af bøger og internettet har mere eller mindre vippet det fysiske bibliotek af pinden. Eleverne mødes ikke længere kun i skolegården i frikvarterene, men også i grupper på diverse sociale medier. Det er deres hverdag og det minder ikke om noget vi oplevede, da vi selv gik i skole.

Vores elever skal lære at kunne indgå og bidrage til et digitalt fællesskab, praktisere god etik på internettet, forholde sig ansvarligt og reflekteret til sociale medier og kunne beskytte deres data. Det er nemt at remse op, men den digitale verden bidrager ikke kun med muligheder. På internettet er det let at iklæde sig en anden digital personlighed. En rolle eller en avatar, hvor personen kan have nedtonet sit overjeg og derfor fremstå mere kæk eller grænsesøgende end vedkommende er i den virkelige verden. Det kan resultere i uheldige konsekvenser - også juridisk. Etik er derfor enormt vigtigt og her ligger der fortsat en opgave for os som skole. Børn og unge skal dannes til at kunne navigere rundt i den digitale verden. En verden der ikke er begrænset af klasseværelset eller tid og sted. Det afgørende spørgsmål er fortsat: hvordan lærer vi eleverne at udnytte de mange muligheder, som de digitale medier giver? Vi går efter, at eleverne mestrer at navigere i denne verden, ser dens muligheder, udnytter dem bevidst, kreativ og kritisk – men hvor de samtidigt også godt ved, hvornår de skal træde ud igen og slukke for den digitale verden.

Som skole ser vi naturligvis mulighederne i brugen af digitale lærermidler – men vi er også helt klar over, at der ligger nogle bagvedliggende problematikker. Vi ser computeren som et arbejdsredskab, men eleven har måske ikke altid det samme syn i alle situationer. For udover at de selvfølgelig bruger computeren til skolerelateret arbejde, er den samtidigt også en adgang til deres digitale verden, hvor de mødes og skriver sammen med deres venner fra fodboldholdet. De bygger måske i Minecraft eller følger med i en serie på Netflix. De oplever det som adspredelse, vi ser det som en forstyrrelse af fokus og nærvær. Det samme oplever man med hensyn til elevernes mobiltelefoner. Mobiltelefoner er ganske ofte til diskussion. Det gælder i landets medier, men også derhjemme ved spisebordet. Mobiltelefoner er et hyppigt anvendt redskab i dagligdagen og i undervisningen kan den bruges til noter, GPS-løb i idræt, fotografering i billedkunst, aktiv matematik eller blot til opslag af ord. Udover at være et redskab til at nå hinanden med SMS, snap eller et godt gammeldags mobilopkald, så kan den ligeledes levere herlig adspredelse – uanset hvor og i hvilke situation de unge er placeret i. Sådan er de unges hverdag. Men vi skylder dem at præsentere dem for et alternativ. En god anderledeshed, om man vil. Der er ingen tvivl om, at en mobiltelefon kan forstyrre i visse situationer. Som skole har vi løbende fokus på etikken omkring brugen af digitale redskaber og sociale medier. Af den grund har vi valgt at indsamle elevernes mobiltelefoner hver dag inden undervisningen begynder. Det har vi efterhånden gjort nogle år, og vi har gode erfaringer med tiltaget. Vi vil have, at eleverne ser hinanden, aflæse kammeratens humør og være i hinandens selskab - og måske opleve et anderledes nærvær, som ikke nødvendigvis er styret af en skærm.