Principper
Skolens pricipper er udarbejdet i samarbejde med lærere og ledelse
- Eleverne har fra 2. klasse ikke længere tablets. Dette betyder at elever fra 3. klasse og opefter ikke længere har tablets tilknyttet klasserne. Derfor, så vidt det er muligt, bør eleverne medbringe deres egen tablet.
- Skolen har computere, som kan udlånes til jeres barn. Det er et kommunalt tilbud, som kommunen udbyder, som en del af BYOD (Bring-your-own-device). De lånes som almindelige taskebøger - det vil sige, at computeren registreres på samme måde som ved udlån af bøger. Eleverne må gerne tage dem med hjem og bruge dem til skolearbejde.
- Ved udlån af skolecomputere kræver det en forældreunderskrift (af hensyn til forsikring).
- Det er vores erfaring, at den bedste løsning er, at eleven medbringer egen device. Eleven kender sin egen computer bedre end skolens IT-personale. Eleven føler ejerskab over sin egen computer, og derfor føler et ansvar for at varetage og vedligeholde den.
- Der er ikke noget krav om, at eleverne skal medbringe en bestemt form for device.
- Udgangspunktet for undervisningen på skolen er, at alle elever ved skolestart inddeles i faste klasser.
- Klassen skal være det centrale omdrejningspunkt for eleven i undervisningen.
- Holddannelser, fællestimer, faguger m.v. benyttes som et supplement til undervisningen i de faste klasser.
Dannelse af klasser
- Selv om klassedannelsen efter folkeskoleloven først skal finde sted op til 1. klasse, finder klassedannelsen sted forud for at børnene begynder i 0-klasse. Denne klassedannelse evalueres ved efterårsferien, og den videreføres i 1. klasse – med mindre helt særlige forhold gør sig gældende.
- Klassedannelsen revurderes generelt før børnene begynder i 4. klasse – og ændres hvis der er væsentlige pædagogiske og/eller praktiske forhold, som gør sig gældende. Ændringer i klassedannelsen mellem de øvrige klassetrin skal undgås, med mindre helt særlige forhold taler herfor.
- Klasserne på kommende 7. årgang sammensættes med elever fra flere skoler i kommunen. Klassedannelsen i 7. årgang sker på baggrund af, at Rantzausminde Skole primært modtager elever fra Vestre Skole.
Mål, principper, retningslinjer og finansiering i forbindelse med lejrskoler, ekskursioner og øvrige elevaktiviteter
- Lejrskoler, ekskursioner og øvrige elevaktiviteter indeholder et fagligt og socialt perspektiv, da det er en integreret del af skolens undervisning. Der er naturligvis mødepligt for elever.
- Destination og fokus for lejrskolen besluttes primært af lærerne. Elever er medbestemmende om indhold og form.
- Lejrskoler i Danmark og på udvekslingsbasis prioriteres højt.
- Lejrskolen finder sted i slutningen af 8. klasse eller starten af 9. klasse.
- Ledelsen skal godkende rejsemål, indhold og økonomi.
- Finansieringen kan hvert år tages op til revision i skolebestyrelsen.
Finansering:
- Skolen finansierer lejrskoleopholdene.
- Tilskud til lejrskoler fastsættes i skolens årlige budget.
- Der kan desuden opkræves 75 kr. pr. elev pr. dag til kost.
Varighed af lejrskole:
- 2. årgang: 1 overnatning
- 5. årgang: 2 overnatninger
- 7. årgang: 1 overnatning
- 8/9. årgang: 4 overnatninger
Skole-hjem-samtaler skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige og trivselsmæssige udvikling. Kommunikationen mellem skolen og hjemmet er en løbende proces. Hvis der opstår et behov, kontakter vi naturligvis hjemmet. Ligeledes er det vigtigt, at hjemmet kontakter skolen i forhold til relevante forhold eller spørgsmål.
Børn og unge færdes i dag i mange forskellige sammenhænge. De indgår i relationer eller fællesskaber, hvor forskellige sider af deres personlighed kommer til udtryk. I kommunikationen med hjemmet er skolens fokus altid barnet i rollen som elev. I gamle dage havde man skoleuniformer og derved var det ret tydeligt, hvornår barnet udfyldte rollen som elev. Skolelivet udgør en stor del af et barns liv, men det er forældrene, der kender deres børn bedst. Skolens udgangspunktet for skole-hjem-samtaler og selve samarbejdet vil derfor altid være, hvordan en elev praktiserer sin hverdag på skolen - set i forhold til trivsel, faglighed, parathed og relationer.
Skole-hjem-samtaler skal bidrage til en tæt og kvalificeret dialog, hvor den enkelte elevs læring og trivsel er i fokus. Selve samtalen kan understøttes af en form for skriftligt materiale. Elever i udskolingen skal i løbet af et skoleår forholde sig til mange aspekter af tilværelsen, herunder valg af uddannelse. Derfor vil dette også udgøre en stor del af den løbende dialog mellem skolen og hjemmet.
Lektiehjælp og faglig fordybelse er en fast del af skemaet for vores elever. Eleverne får tid og mulighed for hjælp til at fordybe sig og til at arbejde med det, der er særlig svært eller særlig spændende for dem i de pågældende fag.
Faglig fordybelse kan indeholde:
- Indsats i forbindelse med elevers særlige talenter
- Differentierede forløb
- Hjælp og støtte til fagligt svage elever
- Vejledning (for eksempel i forbindelse med afgangsprøverne)
- Holddannelse
- Bevægelse
- Fokus på læsning
- Fordybelse (for eksempel i forbindelse med projektopgaver)
- Sproglig opmærksomhed
- Fokus på udvikling af samarbejde mellem elever
Skriftlige opgaver
I mange af fagene på Rantzausminde Skole vil der være skriftlige opgaver. Opgaverne vil primært blive lavet i timerne, hvor eleverne har mulighed for at få hjælp og vejledning hos lærerne. Eleverne skal dog forvente, at der også skal bruges tid på de skriftlige opgaver derhjemme.
Når lærerene vælger at arbejde med de skriftlige opgaver i løbet af en lektion, er det for at være med i selve skriveprocessen. Eleverne vil møde forskellige former for skriftligt arbejde, hvor fokus ofte vil være på at målrette en tekst, så den indeholder de rette genrekrav.
Lektier
Eleverne får lektier for når det vurderes at have en positiv effekt på læringsudbyttet. Følgende 10 gode råd fra forskningen er udgangspunktet.
- Lektie har et tydeligt formål og eleverne har klar forståelse af mening, relevans og læringsudbytte heraf
- Lærerne kommunikerer forventninger tydeligt til elever og forældre
- Tydeligt link mellem lektier og det stof der arbejdes med i skolen
- Sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau
- Lektier varierer i form og indhold
- Indhold og form af lektie er forberedt af læreren
- Lektie tildeles ikke i slutningen af timen
- Lektier må ikke bruges som straf
- Omfanget af lektierne er balanceret og koordineret på tværs af fag
- Eleverne får feedback på lektier
Formål med principperne:
- At badet efter idrætsundervisningen er en naturlig del af idrætsfaget.
- At alle elever lærer at omgås hinanden med gensidig respekt for hinandens forskelligheder.
- At alle elever har lyst til og mulighed for at deltage i idrætsfaget.
- At forældre er klar over deres rolle og ansvar for børnenes idrætsdeltagelse.
- At forældre, elever og lærere kender til retningslinjerne for idrætsundervisningen og det efterfølgende bad.
Rantzausminde Skoles principper i forhold til omklædning og bad er baseret på hverdagserfaring, men også principper formuleret af det faglige udvalg fra Dansk Skoleidræt. Indholdet af disse principper ligger i naturlig forlængelse af Folkeskoleloven – særlig Fælles Mål for faget idræt.
Undervisningen i idræt forudsætter omklædning til idrætstøj og efterfølgende bad. Omklædning og bad er en naturlig del af idrætsundervisningen, ligesom den del af faget understøtter eleverne i deres tilegnelse af gode vaner for personlig hygiejne. Derudover er det værdifuldt, at vores børn og unge i skolen understøttes i at opnå et naturligt forhold til deres egen krop, og udvikler en erkendelse af, at vi som mennesker ser vidt forskellige ud.
Det er skolens ansvar at:
- Sikre badefaciliteter for eleverne.
- Sørge for tilsyn under badning.
- Undervise i emnerne: personlig hygiejne, kropsbevidsthed og kropskultur. Evt. i et tværfagligt samarbejde og med sundhedsplejersken.
Det er forælderens ansvar at:
- Støtte op om ”Princip for badning i forbindelse med idræt.”
- Sikre at barnet møder forberedt til undervisningen. Det betyder i denne sammenhæng, at eleven medbringer idrætstøj, håndklæde mv., som gør det muligt at tage del i både idræt og bad.
Vedr. fritagelse fra idræt
En elev kan af helbredsmæssige grunde helt eller delvist fritages for deltagelse i idræt. Hvis det drejer sig om længerevarende fravær, skal skolens leder godkende forældrenes anmodning herom. Ved kortere fravær er det elevens idrætslærer, der modtager anmodningen om fritagelsen. Det er skolens leder, der afgør hvilken form for dokumentation, der er påkrævet for at kunne godkende fritagelsen.
Ved længere tids fravær vil skolen normalt kræve en lægeattest. Ifølge
almindelig kommunal praksis afholdes udgifterne hertil af skolen.
Hjemmet kan skrifteligt anmode om fritagelse ved at angive årsag og varighed.
Fritagelse fra idræt betyder, at eleven, i den udstrækning sygdommen tillader det, naturligvis skal være til sted i undervisningen. Dvs., at eleven medbringer idrætstøj, så er det lærernes ansvar at finde øvelser og beskæftigelse, som er relevant og uden risiko ift. skaden. For at sikre at eleven opnår et fagligt udbytte, kan eleven blandet andet fungere som observatør og inddrages i det omfang, det i øvrigt er muligt fx som medhjælper/dommer etc.
Fodvorter
Hvis en elev har fodvorter, og disse er under behandling, deltager eleven i idræt.
Menstruation
Nogle piger kan i menstruationsperioden have brug for mere tid og være mere privat i forbindelse med badesituationen. I disse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at idrætslæren laver aftaler med pigerne om, hvordan badet klares, så det ikke hæmmer pigernes generelle deltagelse i idræt, og bliver en begrænsende faktor.
Kilde: Dansk Skoleidræt
