Trivslen er noget, vi skaber sammen

Når et klassefællesskab er optimalt, føler alle sig set, hørt og forstået. Dermed er der også grobund for trivsel og et godt læringsmiljø. Ingen kan være i tvivl om, at trivsel er vigtigt. Spørgsmålet er blot, hvilke forventninger vi har til trivsel og hvordan vi opfatter begrebet.

De årlige nationale trivselsmålinger giver et billede af elevernes trivsel. Siden 2022 har resultatet ligget på et nogenlunde stabilt niveau på 3,7 ud af 5. Dette ændrer dog ikke ved, at der stadig er trivselsproblematikker rundt omkring i landet og at mange unge lægger sig syge af mistrivsel. Mange børn og unge har det med at sammenligne sig selv. De kan føle, at andre er bedre end dem. De andre får altid de ’flotte karakterer’. De er pænere, klogere og mere populære. Her er det vores opgave, at hjælpe de unge mennesker med at nuancere og afstemme med virkeligheden.

Børn og unge sammenligner sig i den analog verden, og de sammenligner sig i den digitale verden. Sidstnævnte er massiv og konstant. På de sociale medier konfronteres de med en redigeret virkelighed. De bombarderes med glansbilleder og alle andres liv fremstår som nær det perfekte. Dette påvirker mange børn og unges selvtillid, og det har betydning for deres trivsel.

Børn og unge oplever mange forventninger til, hvordan de skal være for at passe ind i et fællesskab. De skal måske være ekstroverte, fejlfrie og selvsikre, og de skal helst ligne de andre. Dette er dog ikke forventninger, som hverken udspringer af Grundtvig, paragraffer i folkeskoleloven eller vores værdisæt.

Det er vores erfaring, at elevernes relationer og selve oplevelsen af at høre sammen med de andre elever og med lærerne, er særligt afgørende for trivslen. Både fagligt og socialt. I socialt trygge omgivelser kan eleven tage del i klassens sociale og faglige fællesskaber. Det er lige så vigtigt, at eleven bliver mødt med støttende lærere, der har blik for de enkelte elever og klassens dynamikker.