Rantzausminde Skole er en handicapvenlig skole. Indretningen og bygningerne på skolens matrikel er udtænkt efter det overordnede princip om, at vi er handicapvenlig. Det har vi været lige siden skolen blev bygget i 1982, og netop derfor har vi god erfaring med at få fysisk handicappede elever integreret i klasserne.
Målsætningen er, at eleverne selvfølgelig skal motiveres og opleve en meningsfuld hverdag i skolen. Deres kompetencer skal styrkes så meget, som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at eleven hjælpes ud fra målet om, at gøre dem selvhjulpne. Den fysiske træning er en del af hverdagen, alle elever uanset fysiske handicap, deltager for eksempel i undervisningen i idrætstimerne eller i forbindelse med bevægelse i undervisningen.
Skolen har en fagperson ansat. Denne person er rådgivende og koordinerende i forholdet mellem skolen og hjemmet, og er den centrale person på handicapområdet. Skolen har et fagligt funderet team af praktiske medhjælpere, og hver elev har en kontaktperson tilknyttet. Den praktiske medhjælper støtter eleven med at være en del af undervisningen. Der kan dog opstå enkelte situationer, hvor barnet ikke kan deltage på grund af handicap.
For yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skolelen.